Rasmus Nyhold Møller
Partner Advokat (L) | stifter | mediator
Rasmus er specialiseret inden for person‑ og tingskade, rådgiver‑ og professionsansvar samt erhvervs‑ og entrepriseret. Han rådgiver blandt andet arkitekter, ingeniører, virksomheder og bygherrer om komplekse ansvars- og entrepriseretlige problemstillinger og har et indgående kendskab til både praktiske og juridiske forhold i større bygge- og anlægsprojekter.
Rasmus har omfattende erfaring med førelse af sager ved de civile domstole og Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg. Hans praksis omfatter blandt andet fortolkning af entreprisekontrakter, projekterings‑ og tilsynsansvar, garantier, mangler, forsinkelser, dagbod og syn og skøn samt anvendelsen af AB 18, ABR 18 og AB Forbruger. Han har desuden betydelig erfaring med forældelsesspørgsmål i entrepriseforhold og fører løbende sager om ejerskifteforsikring, professionsansvar, ledelses‑ og bestyrelsesansvar samt arbejdsgiveransvar i personskadesager.
Ved siden af sin proces- og rådgivningsvirksomhed er Rasmus aktiv i det juridiske fagmiljø. Han er af Advokatsamfundet udpeget som censor til retssagsprøven for advokatfuldmægtige og er nævnsmedlem i Erstatningsnævnet, udpeget af Justitsministeriet. Rasmus har tidligere undervist på Aarhus Universitet og holder løbende foredrag for blandt andet forsikringsselskaber og virksomheder.
Rasmus er medlem af flere faglige netværk, herunder Det Danske Selskab for Forsikringsret (AIDA) og Faggruppen for Erstatnings- og Forsikringsret.
T +45 33 34 80 82
M +45 22 31 00 26