Nicolai Mailund Clan

Partner | Advokat (H) | stifter | mediator

Nicolai er specialiseret inden for forsikrings‑ og erstatningsret og har omfattende erfaring med førelse af komplekse og principielle sager ved domstolene. Han har ført et stort antal sager ved byretterne samt en betydelig række principielle sager ved både Vestre og Østre Landsret og Højesteret.

Nicolai har været ansvarlig for en lang række toneangivende domme inden for blandt andet færdselsuheld, personskade, forsikringsret, lovvalg, forældelse og regres. Hans praksis omfatter centrale højesteretsafgørelser om ansvarsfordeling mellem motorkøretøjer, erstatningsopgørelse ved erhvervsevnetab, fravigelse af processuelle udgangspunkter om sagsomkostninger, samt fortolkning af både nationale regler og EU-retslige direktiver på forsikringsområdet. Han har desuden ført sager om arbejdsulykker, sygedagpengeregres, revalidering, dødsboopgørelser og professionelt ansvar.

Ved siden af sin procesvirksomhed har Nicolai betydelig undervisnings- og formidlings-erfaring. Han er tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet og er fast og mangeårig underviser på Forsikringsakademiet. Derudover underviser han løbende på kurser hos blandt andet JUC og underviser ad hoc for advokatforeninger, klienter og virksomheder. Nicolai er medforfatter til Personskadehåndbogen III sammen med Christina Neugebauer og har været medredaktør på FED.

Nicolai er aktivt engageret i det faglige miljø og er medlem af blandt andet Det Danske Selskab for Forsikringsret (AIDA), PEOPIL, Faggruppen for Erstatnings- og Forsikringsret og Foreningen Højesteretsskranken.

T +45 33 34 80 30

M +45 53 71 80 30

nic@nclaw.dk